Udskoling

7. - 9. klasse
20130412_130628

Afdelingsleder: Karina Landsbo-Pedersen

I skoleåret 2017-18 fortsætter Udskolingen det målrettede arbejde med at omsætte skolens overordnede pædagogiske udviklingsplan til handling. Det sker gennem en række fælles tiltag og projekter og i vores daglige pædagogiske arbejde.

I Udskolingen sætter vi særlig fokus på:

· At skabe et fagligt løft i 7.-9- klasse

· Varierede undervisningstiltag

· Udviklingen af undervisningsmiljøet

· Bevægelse i undervisningen

· Den sociale dimension

Udskolingen er en afdeling, der – ligesom Mellemtrinnet og Indskolingen – i disse dage arbejder på at udvikle det pædagogiske grundlag med blik på styrkelsen af elevernes læring, bl.a. ved introduktion af nye undervisningsformer.

Vi har derfor i dette skoleår udvalgt to fokusområder til videre debat, dels hvordan vi i fremtiden kan arbejde med faglige forløb, der inddrager mere kreativitet og lægger vægt på læreprocessen end på læringens resultat.

Og dels hvordan vi kan sætte trumf på elevinvolvering og –deltagelsen i læreprocessen ved at lade elever planlægge undervisningsforløb for andre elever. Herved vil eleverne ”lære materialet igen” samt opleve at mestre det tidligere lærte.

Desuden vil eleverne få øje på, hvad der ellers er på spil i læringsrummet. Alt sammen meget motiverende for unge.

Alle beskrevne aktiviteter og fokusområder vil efter vores mening stimulere elevernes motivation for læring, hvad enten de stimuleres via konkurrence og præstationer, på oplevelsen af at kunne mestre noget eller på oplevelsen af at høre til læringsfællesskabet, eller på oplevelsen af at have indflydelse på hvad der skal ske i undervisningen.

Motivation

I skoleåret 2017-18 har vi valgt at arbejde med ”Motivation” som overtema for Udskolingens pædagogiske og didaktiske aktiviteter. Og hvorfor så det?

Vores erfaring og forskningen viser at elevers motivation for læring kan ikke tages for givet. Vi kan ikke forvente, at eleverne alene motiveres af et fagligt stof, og at motivation er forudbestemt i en skolekontekst.

Som andre udskolingsafdelinger oplever vi også på Kvikmarken, at enkelte elever falder fra, i kortere eller længere perioder af forskellige årsager.

Det kan enten være på grund af, at de føler, at de ikke i tilstrækkelig grad bliver udfordret fagligt eller kan følge med i undervisningen, mister energi på det faglige eller ikke trives – eller ganske enkelt fordi læringskulturen ikke tilgodeser deres specifikke behov.

Forståelsen af en given elevs motivation knyttes ofte til individet og dennes indre vilje, og som noget, der alene bor i eleven; ”denne elev er meget eller lidt motiveret”.

En undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning (CEFU rapport fra 20151) peger imidlertid på, at motivation ikke er en individuel egenskab eller kvalitet, men i høj grad noget, der er kontekstuelt betinget; motivation findes i grader og opstår i mødet mellem unge mennesker og den konkrete undervisningssituation, som de indgår i.

Det handler ifølge rapporten om at udvikle et motiverende læringsmiljø; det handler om at finde frem til det, der motiverer den enkelte elev, og at bevidstgøres eleven om egen ”læringszone”.

Motivationstemaet i Udskolingen har derfor i særlig grad fokus på, hvordan man i læringsmiljøet sikrer ”Udfordringer til alle” – om hvordan vi får alle med, og hvordan vi stimulerer alle elever til at lære og udvikle sig.

Motivation handler om elevens tilgang til læring og hvordan vi kan anspore alle typer af elever til læring og understreger læringsfællesskabets betydning for elevens læring.

Kvikmarkens Privatskole har med læringsprojekterne ”Målstyret og synlig læring” og ”LP-modellen” i disse år overordnet fokus på, at lærerne udvikler samarbejdet med hinanden samt får nye og varierede redskaber til brug i undervisningen, for at skabe fundamentet for det ønskede læringsløft hos eleverne og for et stærkt læringsfællesskab.

Fokus er på udvikling af lærernes fælles praksis.

Et læringsløft sker dog ikke ved blot at undervise på en mere struktureret, synlig og målstyret måde. Som læringsformidlere finder vi det i Udskolingen også interessant og nødvendigt at nå til en forståelse af de faktorer, der har påvirkning på elevernes lyst til læring.

I Udskolingen tror vi på, at motivationen til at lære, findes gennem en anerkendende tilgang, et trygt læringsmiljø, åbenhed over for ideer samt kreativ udfoldelse og evnen til at skabe. – og så er det vigtigt at eksperimentere med nye undervisningsformer, flere ture ud af huset etc.

Med andre ord: Debatten i udskolingsafdelingen kommer i skoleåret 2017-18 til omhandle, hvordan vi kan arbejde med elevernes motivation i praksis.

Vi skal have blik for, hvad eleverne oplever som motivationsfremmende for deres læring, og generelt være interesseret i, hvordan motivation og læring bliver til i mødet mellem de unge og skolen.

Arbejdet med motivation indgår som en naturlig del af udformningen af klassernes sociale udviklingsplaner.

Bevægelse i undervisningen / Krop og sundhed

Vi bygger videre på de erfaringer alle Udskolingens lærere fik vi fra kursusforløbet ”Bevægelse i undervisningen”, som blevet afviklet i skoleåret 2016-17. Det betyder, at udskolingens lærere holder et kontinuerligt fokus på krop og bevægelse i egen undervisning, da vi fra forskningen ved, at idræt, leg og bevægelse er understøttende for elevernes læring.

Til at sikre, at vi holder fokus på krop og bevægelse i egen undervisning, samt udvikler vores egen praksis, er der udpeget to tovholdere, hvis opgave løbende er, at præsentere alle udskolingens lærere for nye ideer til, hvordan krop- og bevægelseselementer kan indgå i den daglige undervisning. Tovholderne vil ligeledes sparre med skolens bevægelsesvejleder og videndeling vil finde sted, når udskolingens lærere mødes i forskellige teams.

Målet er, at alle udskolingens lærere helt naturligt tænker bevægelsesaktiviteter ind i egen undervisning, der hvor det giver mening.

To gange i løbet af skoleåret 2017-18 vil vi evaluere på, om bevægelsesaktiviteter er blevet mere synlige i undervisningen.

Såvel lærere som elever vil deltage i evalueringerne.

I foråret 2018 afholder vi temadage om kost og kropsbevidsthed – et forløb hvor vi inddrager Sex og Samfunds idekatalog, der fokuserer på kropsnormer, kropsglæde og kropsbevidsthed. Sammen med de traditionelle motionsdage får vi på én og samme tid sat fokus på bevægelseselementet, på kropsbevidsthed og på socialt samvær.

Styrkelse af fællesskabet i Udskolingen

Vi ønsker at styrke fællesskabet i Udskolingen gennem en række fælles tiltag. F.eks. tager vi igen i år på heldagstur på cykel med hele Udskolingen til en hytte nord for København, hvor de nye 7. klasse-elever får mulighed for at knytte kontakter og venskaber med de andre og mere ”erfarne” udskolingselever.

På heldagsturen bliver eleverne inddelt i hold på tværs af klasserne, og holdene konkurrerer mod hinanden i vores traditionelle fagstafet, der består af såvel konkurrence på viden og på mestring af teamøvelser.

Heldagsturen skal medvirke til, at eleverne i Udskolingen taler og interagerer med hinanden på tværs af klasser både på dagen i de givne opgaver, men også efterfølgende på Udskolingsgangen, i hinandens klasser og i skolegården.

Effekten af heldagsturen evalueres sammen med eleverne i Udskolingsklasserne

Elevernes medbestemmelse

Vi ønsker, at eleverne i Udskolingen får mere medbestemmelse – både i den enkelte klasse, men også i forhold til aktiviteter på tværs af klasserne:

Vi vil give eleverne mulighed for at planlægge undervisningsforløb for andre elever. Herved vil eleverne ”lære materialet igen” samt opleve at mestre det tidligere lærte.

Desuden vil eleverne få øje på, hvad der ellers er på spil i læringsrummet.

Fællessamlingerne i Udskolingen er tænkt som elevernes platform, hvor de planlægger indholdet og i størst mulige omfang står for gennemførelse af fællessamlingerne.

Vi vil sikre, at elevrådet får mere indflydelse på skolens hverdag, f.eks. ved at give dem taletid til fællessamlingerne og på afdelingsmøder, samt ved at inddrage rådet i planlægningen af ovennævnte heldagstur og forårets gallafest.

Elevrådet skal også have indflydelse på formulering af diverse ordens- og adfærdsregler for Udskolingen (f.eks. for adfærd på sociale medier) men også på noget så lavpraktisk som igangsættelse af en kampagne om god toiletadfærd blandt eleverne i Udskolingen.

Elevinvolvering er i det hele taget et centralt fokusområde for Udskolingen. Involvering er motivationsskabende for læring, men elevinddragelse/-medindflydelse er en kultur, der skal opbygges, med hjælp fra os voksne. Målet er, at det skal være synligt for eleverne, at de faktisk har indflydelse.

Sociale medier

Arbejdet med de sociale medier består i år i at udbygge vores – elevernes, lærernes og forældrenes – fælles viden om de sociale mediers betydning for elevernes sociale og faglige trivsel.

Noget af det, der især skal arbejdes videre med er, at få forældre og elever aktiveret i dialogen om hvad ønskelig og positiv adfærd på de sociale medier er.

Dette arbejde danner grundlag for udarbejdelsen af egentlige ”klassekontrakter”, hvor elever, forældre og lærere har taget hinanden i ed på, hvilke ”spilleregler” der gælder i den enkelte klasse med udgangspunkt i diskussionerne i Udskolingen.

I årets løb kommer Udskolingen også til at beskæftige sig med en række aktiviteter der, lige som ovenstående tiltag peger ind i skolens pædagogiske udviklingsplan:

Naturvidenskabsfestival 2017

Også i år deltager vi i den stort anlagte ”Naturvidenskabsfestival” i uge 39. Målet med festivalen er at inspirere til naturfaglig nysgerrighed, samt at udvikle elevernes kompetencer inden for fagene.

Arbejdet med ”den internationale dimension”

I 7. klasserne vil årets projektopgaveforløb tage udgangspunkt i arbejdet med globalisering – evt. med udgangspunkt i FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.

I resten af Udskolingen vil ”den internationale dimension” være en del af klassens årsplaner for de forskellige fag.

Kikkerten

Kikkerten er Kvikmarkens online skoleblad. Her kan du følge dagligdagen paa skolen ...