Skoledagen

Hverdagen på Kvikmarkens Privatskole

På Kvikmarkens Privatskole har alle klasser fast grundskema. Det betyder, at der er faste rammer og genkendelighed om barnets uge.

I løbet af året krydrer vi dog hverdagen med emneuger, tværfaglige projekter, udeskolelejrskole eller andre af årets aktiviteter.

Skoledagens begyndelse

Lektionerne begynder hver dag klokken 8.10. I begynderklasse til 3. klasse er der rolige aktiviteter i klassen fra klokken 8, hvor læreren møder ind, til klokken 8.10, hvor undervisningen begynder. 

I resten af klasserne møder læreren et par minutter før lektionen begynder. Klokken 8.10 skal alle elever have hængt overtøj på plads og være klar til, at undervisningen går i gang. 

Skoledagens slutning

Det varierer i løbet af ugen, hvornår eleverne har fri. 

Dog har begynder- og 1. klasse senest fri klokken 13.05. 2. til 5. klasse har senest fri klokken 13.50. Og 6. til 9. klasse har senest fri klokken 15.30. 

Husk mad til 10-frikvarteret

Vi anbefaler, at alle elever medbringer et mellemmåltid til 10-frikvarteret. Især for elever, der spiser lidt eller ingen morgenmad, kan der være langt til frokostpausen. 

Morgensang for begynderklasse til 4. klasse

En gang om ugen mødes begynderklasse til 4. klasse i salen for at synge morgensang. Det er en dejlig måde at begynde dagen på, og vi oplever, at det skaber samhørighed blandt børn og voksne at synge sammen. 

Vores to musiklærere arrangerer morgensamlingerne, udvælger og fortæller om sangene, der fx kan være højskolesange, årstidssange, danske klassikere eller sanglege. 

Vi synger gerne de sange, eleverne arbejder med i musik, så de lærer dem godt at kende. 

Vi bruger en undervisningslektion på morgensamlingerne, som bibringer god læring og dannelse i sang, musik, kultur og historie, men også i at være sammen som fællesskab, lytte til andre og koncentrere sig.

 

Ringetider

1.lektion: 8.10 til 8.55 

2. lektion: 8.55 til 9.40

Pause: 9.40 til 10.00

3. lektion: 10.00 til 10.45

4. lektion 10.45 til 11.30

Spisepause: 11.30 til 11.50

Udepause: 11.50 til 12.20

5. lektion: 12.20 til 13.05

6. lektion: 13.05 til 13.50

Pause: 13.50 til 14.00

7. lektion: 14:00 til 14:45

8. lektion: 14:45 til 15:30

Der er i udgangspunktet ikke pauser mellem lektionerne, hvor det ikke er angivet. Lærerne kan ved behov indlægge små pauser til bevægelse eller brain breaks. 

Læs om trivsel og læring gennem bevægelse.

Skoledagegen