Velkommen tilbage fra sommerferie!

Efter en lang og velfortjent sommerferie er her igen liv, latter og læring og det går hurtigt – vi er allerede i gang med den anden uge.

Sidste mandag gik det løs kl. 8.10. da 1. til 9. klasserne mødtes i klasselokalerne. Herfra bevægede alle sig mod salen, hvor Rikke fik sagt velkommen og præsenterede alle de nye lærere, der er begyndt på Kvikmarken. Vi sang naturligvis et par sange inden vi gik ud i klasserne igen, hvor vi stille og roligt tog hul på det nye skoleår.

Tirsdag var det begynderklassernes tur til første skoledag og det var herligt at se så mange glade og søde børn og forældre.

Vi glæder os til at se forældre og børn til sensommermarkedet den 30. august 2019.