December på Kvikmarken

Endnu et kalenderår er afsluttet. 2018 blev til 2019, og endnu en gang blev december en måned med hygge, samvær og traditioner.

Allerede på første skoledag i december, blev traditionerne skudt i gang, med hele skolens fælles klippe-klistre-dag. Alle elever på skolen pyntede i fællesskab op til jul, i klasser og på fællesområder, og nok en gang forsøgte nogle af skolens elever at slå verdensrekorden for den længste guirlande.

På hver klassetrin blev der afholdt julearrangementer om aftenen, hvor forældre og søskende selvfølgelig også deltog. D. 6. december afholdte mellemtrinnet deres sædvanlige fælles julearrangement, hvor skolen blev fyldt op af elever fra de 6 mellemtrinsklasser, og disses familier. Hér blev der sunget julesange af 4.X, lavet julepynt i KHD, spillet jule-banko og jule-quiz. Lidt kaffe og kage røg der da også indenbords, fra det fælles kagebord.

D. 7. december var hele skolen samlet i idrætssalen til jule-syng-sammen og til historiefortælling fra Ea.

Skolens luciaoptog blev endnu en gang smukt opført af skolens 5. klasser, hvor pigerne varetog det traditionelle luciaoptog, og drengene opførte et underholdene nisseshow.

Skolens ”nye” begynderklasser, fik sig også én på opleveren, da de i midten af december fik besøg af det omrejsende Cirkus Nissesjov.

Lige inden vi gik på juleferie, opførte 4.X deres juleteater. Først for forældre og dagen efter for hele skolen. Stykket gik i år på opdagelse gennem tiden, for at finde ud af hvor julen egentlig stammer fra, og hvad der egentlig udgør julen.

For at sende os alle på en god juleferie, afsluttede vi selvfølgelig måneden med en ordentlig juleafslutning. Her blev der sunget julesange, af julekor fra indskoling og mellemtrin, Mediatekets jule-quiz blev afgjort, og vinderne, én elev fra hver afdeling, fik deres præmier. Sidst men ikke mindst fik vi selvfølgelig også besøg af julemanden, hans kone og alle nisserne.

I december var der nok at se til! Men en december uden hyggelige arrangementer på Kvikmarken, er ikke rigtig december.

 

IMG_0888
IMG_0892
IMG_0893
IMG_0895
IMG_0914
IMG_0925
IMG_0936
IMG_0994
IMG_0999
IMG_1006
IMG_1013
IMG_1016
IMG_1024
IMG_1027