Sidste skoledag for 9. klasserne

Hvilke ingredienser skal der til, for at sidste skoledag for 9. klasserne bliver en succes?

Først hejser man Dannebrog, sørger for at solen skinner og at alle ser frem til det tidspunkt, hvor eleverne fra 9.xy ankommer til skolen.

Så kastes hundredvis karameller ud til de “karamelhungrende” børn og derefter indtager 9. klasserne scenen i Salen og her fyres et underholdningsshow af – med sang, musik, dans, film, quiz og nomineringer….alt efter den gode gamle tradition.

Efter frokost afsluttes dagen med boldkamp, hvor elever og lærere dyster og til sidst går det løs med en vandkamp, hvor alle, der har lyst til at blive våde, også bliver det……

Sikke en herlig dag……